Tekster

Baggrund om Egmont Højskolen

Egmont Højskolen blev grundlagt i 1956 i bygninger, som i slutningen af 1800-tallet blev opført som enkesæde af godsejer Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou (1849-1919).
I 1947 overtog Samfundet og Hjemmet for Vanføre (Sahva) stedet for at omdanne det til feriehjemmet »Holsatia«.

Holsatia blev indviet i 1949. Da Sahva solgte Holsatia i 1956 blev der i stedet oprettet en højskole for vanføre elever. Det var Oluf Lauth, Ole Lauths far, der var kommet på den idé. Oluf Lauth var født handicappet og sad i kørestol. Og så var han både veluddannet og viljestærk.

Oluf Lauth havde selv oplevet hvad et højskoleophold havde betydet for ham. På baggrund af sine egne fysiske og psykiske erfaringer, ville han lave en højskole, som særligt henvendte sig til handicappede unge.

Med midler fra Egmont Fonden blev nye, mere tidssvarende og handicapvenlige bygninger bygget til. Skolen fik i 1961 navnet, Egmont Højskolen. Oluf Lauth var forstander for højskolen fra 1956 – 1972.

I 1991 tiltrådte den nuværende forstander Ole Lauth, Oluf Lauths søn.

Ole Lauth har siden sin tiltrædelse arbejdet ligeså viljestærkt som sin far for at forbedre forholdene for handicappede på skolen og i samfundet generelt.

I 1997 kunne man genskabe hytterne ved stranden og overtage Hou både- og skibsværft. I 2000 kunne man indvie 24 nye værelser, et administrationshus og en ny spisesal. I 2005 kom nok en værelsesfløj til med 20 værelser. Svømmehallen, Vandhalla blev omsider en realitet i 2013 og i 2015 blev »Langhuset«, »Midgård« og »Asgård» indviet. 24 elevværelser, som burde kunne skabe standard for billigt og hurtigt handicap-tilgængeligt byggeri.

For skolens knap 200 elever, for skolens ansatte og for skolens nuværende formand og bestyrelse, er det livsbekræftende, at så mange fonde, firmaer, frivillige, organisationer og offentlige myndigheder i den grad har støttet skolen gennem snart 60 år. Det er blevet en skole, hvor værdierne værdighed, myndighed og solidaritet er blevet de bærende søjler.